onsdag den 5. juni 2013

modul 4

Så er jeg igang med dette spændende emne om livshistorier:-)

Aktivitet 1

Der er flere forskellige måder at arbejde med livshistorier på. Man kan arbejde med livshistorier bla som billedkunst. I teksten af Ida schwarts kan man høre hendes fortælling om at hvert et billede lavet af et barn er et udtryk for barnets livshistorie. Tænker denne metode er særdeles velegnet til børn der endnu ikke har en stor sprogtilegnelse, og i den grad også for sproghæmmede børn eller voksne.

Jeg har valgt at undersøge livshistorie for udsatte unge da det er det område der har vagt mig størst interesse, og også et område jeg gennem mit arbejde har en del erfaring i også indenfor livshistorie.
Jeg faldt bla. over denne metode på nettet.

Metoden

Livshistorie er en metode til at finde frem til borgerens ønsker og præferencer og er en metode til at:
  • Fastholde det levede liv og identitet
  • Ugøre grundlaget for samværsaktiviteter
  • Kvalificere hjælpen via en større viden og forståelse for borgeren
    Forskellige informationer om personen indsamles, som f.eks. familie, fritidsinteresser, traditioner, ting jeg holder af, ting jeg synes er sjovt, medlemskab i foreninger etc.
http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/gammelt/metoder-og-redskaber/livshistorie

Jeg tænker her det er meget interessant at tænke på den viden der kan have betydning for den udsate unge, at livshistorier rent faktisk er så væsentligt i arbejde med personligheden og videre ønsker og mål for fremtiden. Tingene bliver ofte sat i perspektiv for den unge igennem fortællingen af livshistorien.

Aktivitet 2

I min valgte målgruppe som er udsatte unge er det utrolig vigtigt at pædagogen har kendskab til arbejdet med livshistorie.
Dette da  arbejdet med livshistorie indebærer at man kommer meget tæt på fortællerens personlige og private forhold. Det er vigtigt at pædagogen har reflekteret over de etiske problemstillinger som det indebærer at lave livshistorie med en udsat ung.
For at få det optimale ud af en livsfortælling er det meget afgørende at man som pædagog forholder sig lyttende og interesseret uden at bryde ind i fortællingen. Dette er ikke helt ukompliceret, men det er vigtigt at historien udelukkende bliver " malet" af fortælleren og ikke baseret på inskydelser og afbrydelser fra pædagoger.
Arbejdet med livshistorier er en støtte og dannelses proces for den unge og rollen for pædagogen kan være svær og broget, da arbejdet kommer ind over det terapeutiske arbejde med den unge. Dette faktot skal man bare som pædagog være bevidst om da arbejdet med livshistorien er meget terapeutisk. Dette skal dog ikke afholde pædagogen fra at lave livshistorier med en ung, dog være bevidst om sin rolle.

Det er i min målgruppe godt at arbejde med livshistorier, netop fordi det er med til at skabe indblik og accept at det liv den unge har haft. Der er tid til reflektion, og til at skabe nye mål for livet. Det kan altså være med til at skabe en dannelse af fremtiden.
Hvis jeg skulle ud fra dette skal en problemformulering for emnet kunne den godt lyde sådan her:  Hvordan kan man bruge livshistorier som redskab til udsatte unge?  Bestemt et emne der kunne være interessant at arbejde med til eksamen.

Aktivitet 3

Hvis jeg med de udsatte unge jeg til dagligt arbejder med i aldren fra 14-22 år skulle lave en livshistorie med en ung, ville jeg undersæge med den unge hvad hun har af ønsker til udformelsen af den. Jeg forestiller mig at med unge i denne alder skal det være en bog med forskelligt indhold, ikke hun skrift. Det kan være hilsner fra andre unge på ophildsstedet, det kan være fødselsdagskort fra familie osv.
Det er vigtigt at man or det planlagt så man kan gennemføre fortællingen uden for mange afbrydelse og forstyrrelser derfor er det vigtig at have gennemtænkt rammerne.

Et utroligt spændende emne jeg helt sikkert kommer tilat dykke mere ned i.

mandag den 4. februar 2013

aktivitet 3 traditioner i forandring


Hvordan indgår sociale online netværk i hverdagslivet?

Som nummer et af online netværk har man i dag facebook.  Her er man dagligt inde flere gange dagligt og det er stærkt vanedannende. Det er som om vi ikke kan være foruden at vide hvad dem vi er venner med foretager sig.

Nogen der gennem de seneste år har trængt sig mere på er netdating. Det er unge som ældre der benytter sig af det. Her møder man hinanden snakker og ofte mødes. Det er blevet den nye måde at skabe bekendtskaber på. Vi kan igen sidde hjemme og følge med.

Så kommer vi til alle de spil der florere rundt i det online netværk… Igen stærkt vanedannende, og flere spiller dagligt. Specielt spil, hvor børn skal ind og passe et dyr eller lign. Flere gange dagligt for ikke dyret dør. Det er en tidsrøver, og børnene bliver afhængig af det.

Aktivitet 2 traditioner i forandring


Aktivitet 2

Sådan som tiderne er nu, kan jeg se i de sociale sammenhænge jeg befinder mig i, at mobiltelefonen nærmest er en forlænget arm, der er styrrende i ens adfærd.
Vi har telefon hos os overalt, og jeg synes det strækker sig hen mod det skadelige. En nyglig observation er at selv når man sidder til en julefrokost, så er mobiltelefonen fremme. Der bliver tjekket facebook, sportsresultater og sms. Man kan her ikke trække ”stikket” ud, og være 100% i nuet.
Børn helt ned til 0 klasse har en mobiltelefon, og der er prestige i at have et ordentligt mærke allerede her. I min datters 2 klasse er det mere reglen end undtagelsen der har mobiltelefon med i skole dagligt. Hvor bliver det sociale af. Jeg er dybt bekymret!! Da jeg var omkring 16 år fik jeg min første mobil, i dag er man kun 6 år i visse tilfælde. Jeg oplever at alders grænsen er lidt stedsbestemt, de populære småbyer at bo i, og inde i centrum der er alders grænsen for mobiltelefon lavere.
Det er ikke kun unge mennesker og børn der er afhængig af deres mobiltelefon, det er helt samme mønster for voksne. Man kan jo ordne alt på mobiltelefonen i dag. Facebook,mail,sms,sende billeder, spille spil og meget mere.

Klædt på til nettet

Denne artikel handler i store træk om de mange valg vi har på nettet, og hvad vi som forældre kan gøre for at skabe en så stor sikkerhed som muligt for vores børn.
Der er i dag mange fler evalg at tage stilling til for børnene, pga. de mange muligheder der er på nettet.
Der er i artiklen oplyst en lang række muligheder vi som forældre kan gøre for at undgå uheldige episoder for børnene. En af de ting der bliver lagt vægt på er de voknes ansvar til at tale med børnene om det der sker. Vi skal være interesseret i vores børns aktiviteter på nettet, i stedefor at forbyde.

Livet på nettet

Livet på nettet!

Livet på nettet handler om børn og unges brug af nettet, og om hvordan nettet for dem fungere som en så naturlig del som feks. en skolegård.
Den nye generation er vokset op med disse medier, og for dem er det noget der altid har været der. Det er straks sværer for os der er vokset op med fastnettelefon.

mandag den 20. februar 2012

Børns mundtlige legekultur

Denne tekst tager os med på tur i børnenes legekultur. Der er fokuseret på de 6-12 årige. Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, og det kræver færdigheder.
At have færdigheder indenfor tale og sprog giver indflydelse og magt, og overlegenhed i samtaler,diskussion og samvær. Der er forskellige genre i legekulturen, og de lærer at mestre dem alle arenaer som børnene kommer i. Son genre kan nævnes Rim og remser, parodier, "alle børns" genren, gyserfortællinger, gåder og gådevitser. Alt er vigtigt, ligefra det vi lærer i hjemmet af forældre, søskende osv.... til det de lærer i skole osv...
Børnene får i dag bla. påvirket deres legekultur igennem medier, som feks. gennem en komiker. Børnene vil forsøge at efterligne og bygge videre på situationen.

børn og kultur mellem gamle og nye forestillinger

Denne tekst handler om kultur og æstetik. Den tager udgangspunkt i den udvikling der har været fra et moderne industrisamfund og til et senmoderne videns og oplevlses samfund. Kultursystemet defineres æstetisk som proffesionel kunst. Kunst for børn er pædagogisk tilrettlagt af pædagogen så det er tilpasset alder, modenhed osv.
Thomas Ziehe mener at til trods for den store institionalisering vi har i dag, så er det ikke primært her børnene socialiseres. Det er istedet den æstetiskes betydning i børns kultur der spiller en større rolle end pædagogens lærerprocesser.
Udviklingen fra 1950´erne barndom er tydelig. Hvor børn førhen legede i flokke på gader osv. hvor der blev hinket, sjippet, sejlet med pinde og mnge andre lege vi idag vil kalde primitive. Alt sammen eksempler på æstetiske udfoldelser. I dag mødes børn i hjemmet hos hinanden, og laver aktiviteter som elektroniske spil, de har mobil telefon osv.
Børns kultur handler og argumenterer konkret og ekspressivt.......