Børns mundtlige legekultur

Denne tekst tager os med på tur i børnenes legekultur. Der er fokuseret på de 6-12 årige. Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, og det kræver færdigheder.
At have færdigheder indenfor tale og sprog giver indflydelse og magt, og overlegenhed i samtaler,diskussion og samvær. Der er forskellige genre i legekulturen, og de lærer at mestre dem alle arenaer som børnene kommer i. Son genre kan nævnes Rim og remser, parodier, "alle børns" genren, gyserfortællinger, gåder og gådevitser. Alt er vigtigt, ligefra det vi lærer i hjemmet af forældre, søskende osv.... til det de lærer i skole osv...
Børnene får i dag bla. påvirket deres legekultur igennem medier, som feks. gennem en komiker. Børnene vil forsøge at efterligne og bygge videre på situationen.

børn og kultur mellem gamle og nye forestillinger

Denne tekst handler om kultur og æstetik. Den tager udgangspunkt i den udvikling der har været fra et moderne industrisamfund og til et senmoderne videns og oplevlses samfund. Kultursystemet defineres æstetisk som proffesionel kunst. Kunst for børn er pædagogisk tilrettlagt af pædagogen så det er tilpasset alder, modenhed osv.
Thomas Ziehe mener at til trods for den store institionalisering vi har i dag, så er det ikke primært her børnene socialiseres. Det er istedet den æstetiskes betydning i børns kultur der spiller en større rolle end pædagogens lærerprocesser.
Udviklingen fra 1950´erne barndom er tydelig. Hvor børn førhen legede i flokke på gader osv. hvor der blev hinket, sjippet, sejlet med pinde og mnge andre lege vi idag vil kalde primitive. Alt sammen eksempler på æstetiske udfoldelser. I dag mødes børn i hjemmet hos hinanden, og laver aktiviteter som elektroniske spil, de har mobil telefon osv.
Børns kultur handler og argumenterer konkret og ekspressivt.......

At skabe antropologisk viden om børn

Denne tekst handler om antropologik forskning som udarbejes ved at lave feltarbeje og deltagerobservation. Feltarbeje er det vigtigste for antropologisk forskning, der er her forskeren pladserer sig i feltet for at observerer børnene. Det vækker undren hos forskerne at børn i danske børnehaver får tilbudt så mange forskellige aktiviteter uden egentligt at det tjener et pædagogik formål. Feltarbejdet går ud på at få et blik i menneskers forståelser og handlinger og dernæst forsøge at at opfange de mønstre og logikker der kan forklare dem uanset hvor i verden man laver forskning.
Deltagerobservationen er observerer og reflekterer over de iagtagelser der bliver gjort . Man skal kunne forstå før man kan vurderer, for ikke at få sine egne livshistorie med ind over observationen. Det handler dermed om at kunne lægge afstand.
Begreber som barneperspektiv og børnekultur står i dag centralt i forskningsdebatten. Forskningen er til for at overskride de lokale perspektiver der altid sidder dybt i levende liv.
Børneforskningen er rettet mod de sammenhænge som børn indgår i.

børns vitser

Jeg har 2 vittigheder at byde på som mine egne børn går rundt og fortæller folk.
1- Hvorfor tør fiskene ikke gå over vejen?- fordi der er hajtænder....... Ha Ha
2- Hvorfor sidder der en prut i hjørnet og græder?- Fordi der lige er nogen der har slået den...... Ha Ha
Disse jokes er nogen min søn (6 år) er kommet hjem fra skole og fortalt, han fortæller at de alle går og fortæller hinanden sjove jokes oppe i skolen, og det gælder om at komme med en ny sjov joke som de andre helt sikkert vil grine af. De fortæller jokes på egen initiativ og synes det er sjovt at få hinanden til at grine, hvilket nok er hovedformålet, det med at have noget sjovt at byde på.
Når jeg spørger min søn hvad han har lært ved vittighederne kigger han lidt mærkeligt på mig, og siger at han bare synes det er sjovt at være den der kommer med en de andre kan grine af.