aktivitet 3 traditioner i forandring

Hvordan indgår sociale online netværk i hverdagslivet?

Som nummer et af online netværk har man i dag facebook.  Her er man dagligt inde flere gange dagligt og det er stærkt vanedannende. Det er som om vi ikke kan være foruden at vide hvad dem vi er venner med foretager sig.

Nogen der gennem de seneste år har trængt sig mere på er netdating. Det er unge som ældre der benytter sig af det. Her møder man hinanden snakker og ofte mødes. Det er blevet den nye måde at skabe bekendtskaber på. Vi kan igen sidde hjemme og følge med.

Så kommer vi til alle de spil der florere rundt i det online netværk… Igen stærkt vanedannende, og flere spiller dagligt. Specielt spil, hvor børn skal ind og passe et dyr eller lign. Flere gange dagligt for ikke dyret dør. Det er en tidsrøver, og børnene bliver afhængig af det.

Aktivitet 2 traditioner i forandring

Aktivitet 2

Sådan som tiderne er nu, kan jeg se i de sociale sammenhænge jeg befinder mig i, at mobiltelefonen nærmest er en forlænget arm, der er styrrende i ens adfærd.
Vi har telefon hos os overalt, og jeg synes det strækker sig hen mod det skadelige. En nyglig observation er at selv når man sidder til en julefrokost, så er mobiltelefonen fremme. Der bliver tjekket facebook, sportsresultater og sms. Man kan her ikke trække ”stikket” ud, og være 100% i nuet.
Børn helt ned til 0 klasse har en mobiltelefon, og der er prestige i at have et ordentligt mærke allerede her. I min datters 2 klasse er det mere reglen end undtagelsen der har mobiltelefon med i skole dagligt. Hvor bliver det sociale af. Jeg er dybt bekymret!! Da jeg var omkring 16 år fik jeg min første mobil, i dag er man kun 6 år i visse tilfælde. Jeg oplever at alders grænsen er lidt stedsbestemt, de populære småbyer at bo i, og inde i centrum der er alders grænsen for mobiltelefon lavere.
Det er ikke kun unge mennesker og børn der er afhængig af deres mobiltelefon, det er helt samme mønster for voksne. Man kan jo ordne alt på mobiltelefonen i dag. Facebook,mail,sms,sende billeder, spille spil og meget mere.

Klædt på til nettet

Denne artikel handler i store træk om de mange valg vi har på nettet, og hvad vi som forældre kan gøre for at skabe en så stor sikkerhed som muligt for vores børn.
Der er i dag mange fler evalg at tage stilling til for børnene, pga. de mange muligheder der er på nettet.
Der er i artiklen oplyst en lang række muligheder vi som forældre kan gøre for at undgå uheldige episoder for børnene. En af de ting der bliver lagt vægt på er de voknes ansvar til at tale med børnene om det der sker. Vi skal være interesseret i vores børns aktiviteter på nettet, i stedefor at forbyde.

Livet på nettet

Livet på nettet!

Livet på nettet handler om børn og unges brug af nettet, og om hvordan nettet for dem fungere som en så naturlig del som feks. en skolegård.
Den nye generation er vokset op med disse medier, og for dem er det noget der altid har været der. Det er straks sværer for os der er vokset op med fastnettelefon.

Børns mundtlige legekultur

Denne tekst tager os med på tur i børnenes legekultur. Der er fokuseret på de 6-12 årige. Legekulturen tilegnes gennem deltagelse og udøvelse, og det kræver færdigheder.
At have færdigheder indenfor tale og sprog giver indflydelse og magt, og overlegenhed i samtaler,diskussion og samvær. Der er forskellige genre i legekulturen, og de lærer at mestre dem alle arenaer som børnene kommer i. Son genre kan nævnes Rim og remser, parodier, "alle børns" genren, gyserfortællinger, gåder og gådevitser. Alt er vigtigt, ligefra det vi lærer i hjemmet af forældre, søskende osv.... til det de lærer i skole osv...
Børnene får i dag bla. påvirket deres legekultur igennem medier, som feks. gennem en komiker. Børnene vil forsøge at efterligne og bygge videre på situationen.

børn og kultur mellem gamle og nye forestillinger

Denne tekst handler om kultur og æstetik. Den tager udgangspunkt i den udvikling der har været fra et moderne industrisamfund og til et senmoderne videns og oplevlses samfund. Kultursystemet defineres æstetisk som proffesionel kunst. Kunst for børn er pædagogisk tilrettlagt af pædagogen så det er tilpasset alder, modenhed osv.
Thomas Ziehe mener at til trods for den store institionalisering vi har i dag, så er det ikke primært her børnene socialiseres. Det er istedet den æstetiskes betydning i børns kultur der spiller en større rolle end pædagogens lærerprocesser.
Udviklingen fra 1950´erne barndom er tydelig. Hvor børn førhen legede i flokke på gader osv. hvor der blev hinket, sjippet, sejlet med pinde og mnge andre lege vi idag vil kalde primitive. Alt sammen eksempler på æstetiske udfoldelser. I dag mødes børn i hjemmet hos hinanden, og laver aktiviteter som elektroniske spil, de har mobil telefon osv.
Børns kultur handler og argumenterer konkret og ekspressivt.......

At skabe antropologisk viden om børn

Denne tekst handler om antropologik forskning som udarbejes ved at lave feltarbeje og deltagerobservation. Feltarbeje er det vigtigste for antropologisk forskning, der er her forskeren pladserer sig i feltet for at observerer børnene. Det vækker undren hos forskerne at børn i danske børnehaver får tilbudt så mange forskellige aktiviteter uden egentligt at det tjener et pædagogik formål. Feltarbejdet går ud på at få et blik i menneskers forståelser og handlinger og dernæst forsøge at at opfange de mønstre og logikker der kan forklare dem uanset hvor i verden man laver forskning.
Deltagerobservationen er observerer og reflekterer over de iagtagelser der bliver gjort . Man skal kunne forstå før man kan vurderer, for ikke at få sine egne livshistorie med ind over observationen. Det handler dermed om at kunne lægge afstand.
Begreber som barneperspektiv og børnekultur står i dag centralt i forskningsdebatten. Forskningen er til for at overskride de lokale perspektiver der altid sidder dybt i levende liv.
Børneforskningen er rettet mod de sammenhænge som børn indgår i.